Cashewkage på chokoladebund.





Passer til alm. Springform.

Bund: 3 æg.

150 g. Kokossukker.

150 g nødder. Blendes til mel.

75 g mandler. Blendes til mel.

60 g cacao.

3 tsk. bagepulver.


Sukker og æg piskes rigtig godt.

De tørre ingredienser blandes og vendes i.

Kommes i formen, husk bagepapir.

Bages ved 175 grader i ca. 12-15 min.

Køles helt af.

Bagepapiret fjernes og bunden kommes tilbage i springformen.


Blåbærcreme:

5 dl/330 g udblødte cashewnødder (gerne natten over)

4 dl. Blåbær.

4-5 spsk. kokosolie.

1/2 dl. Agavesirup, efter smag.

1 tsk. Vaniljepulver.

Vand til passende konsistens. Tyk, men cremet.

Blendes til en helt glat creme, bedst i en blender.

Fordeles i formen og fryses, inden jordbærcremen kommes på.

Gem lidt creme til mønster.


Jordbærcreme:

5 dl/330 g udblødte cashewnødder (gerne natten over)

4 dl. Jordbær.

4-5 spsk. kokosolie.

1/2 dl. Agavesirup, efter smag.

1 tsk. Vaniljepulver.

Vand til passende konsistens. Tyk, men cremet.

Evt. Lidt rødbedepulver for mere farve.

Blendes til helt glat creme, bedst i en blender. Kommes ovenpå den frosne blåbærcreme og fryses igen.

Lav mønster inden den kommes på frost, hvis det ønskes. Små klatter blåbærcreme kommes ned i jordbærcremen og der trækkes mønster med en tandstik eller grillpind.


Tages op et par timer inden servering.

Pynt med bær og hvad du har lyst til.

Du kan bruge de bær du bedst kan lide i cremen, det er samme mængde der skal i. Afhængig af bærerne, smag til om det skal mere agavesirup i.